Lyset, der løber i afløbet
Og skjuler sig fra kuldens benede fingre.
Hårene, der rejser sig på armen
Skyerne, de utætte, tømmer spande af vand, der vasker os,
Og dråbernes anonymiserende barrikader
Er tremmer, der udgår fra himlen
Og fæstner os til denne dag.
Tiden, dens tænder, der flår os,
Og kulden, der masserer vores følelsesløse kød,
Kærlighed er en valuta, der veksles,
Gæld vokser af guld,
Og guld vokser af held.
Natten, dens asfalterede hænder,
Indkredser langsomt sit bytte
Og solens stråler
Slipper ikke længere ind.