Han åbnede døren ind til saunaen, og en varm føn omklamrede hans blottede legeme. Han placerede forsigtigt det fugtige håndklæde på en af de ækle træbænke og satte sig med spredte ben. Hans omskårede køddolme underkastede sig loddent som en beskidt gadekøter, der bukker sig ærbødigt i støvet for sydens sol. Gennem glasdøren observerede han i langdrag en ung hertug. Den unge hertugs gyldne lokker klamrede sig til hans brede nakke under vandstrålen. Beskueren opfyldtes med en ansvarsfølelse på trods af, at hans korporlige omgang med andre skabninger var ikkeeksisterende. Vemodigheden var ikke til at undertrykke. "Forbandede Jens Judashår!", tænke han. "I øvrigt er han også et forpulet monokelsvin", mumlede han for sig selv i den dunkle og sørgelige sauna. Den indgroede tånegl påførte ham pludseligt en vædderstykkelig smerte, som forstærkede hans hunger og arrigskab over den nuværende situation. Dolmen havde rejst sig som en standhaftig krigsmand, og han blev grebet af forlegenhed, tog sit håndklæde om sig og forlod den mørke sauna til fordel for det lyse og kolde omklædningsrum.