det indre landskab af gemmesteder
blot ude af nutidens lys
livet faldet til jorden
i en hale af blodig længsel
øjeblikke alting drejer sig om
dage der ikke vil dø
bundet op i tråde af savn
for længst vævet ind
i melankoliens melodi
visne rosers indre glød
tidens tørre ørkenvinde
mylderet af tanker kigger med
fra øjenhulens mørke varme
famlende ord forsøger at fange
glædens bedrøvede kærtegn
i melankoliens melodi
intet forsvinder
dér i det inderligste knitrende rubinrøde
mødet med jordens sjæl
de tusind åbne døres land
i menneskehviskerens fodspor