Han smiler tegneserieglad
Ansigtet overnaturligt levende
Øjnene så smukke at jeg falder i
Han kan logre med kroppen
Logre med arme og ben
Ansigtet maler jubel
Han uddeler gavmildt smil
Krammer og aer mig på armen
Kaster sine arme omkring mig
"Wow du har nok at se til"
Siger folk mens de kigger væk
"Men de er jo altid så glade og kærlige"
Andre spørger tøvende
"Øh det der downs syndrom?"
"Ja" svarer jeg - "han er mongol"
"Nåh" siger de - "ligesom Morten og Peter"
Blå solskinsøjne stråler op til mig
Fra 3 års og 16 kilos engel
Hældt i hans lille barnekrop
Enkelte smiler og blinker indforstået
"Tillykke med barnet" siger de
"Du ved det godt ikke sandt?" spørger de
"Jo" svarer jeg - "jeg har fået det største"