Svagt aner jeg systemet
Som en sitren i synsfeltet
Sorte flimrende felter
Små som sandkorn
Solide og hårde som grundfjeldet
Strammer grebet om kroppen
Snævrer luftvejene til
Spærer vejen og udsynet
Stil ikke spørgsmål for
svarene findes ingen steder
Svævende i sin egen boble
Systemet over os alle
Selv skaberne kender ikke
systemets begyndelse og ende
Forklædt som love og paragraffer
findes strukturen i alt
Forsvinder når du griber efter den
Fniser i en labyrint af lukkede døre
Foragter friheden og selvstændig tænkning
Farlige spørgsmål fejes til side
Fjendebilleder skabes af dem der kæmper imod
Flyttes over i nye systemer af ubegribelighed
Det nemmeste er at rette ind
Se den anden vej
Fryde sig over de andres dårligdom
De er nok selv ude om det
Ligger som de har redt
Ligyldighed og kynisme
Hånd i hånd med dovenskab og overfladiskhed
Systemt er blevet en supertanker
Vi fylder olie og kul på
Holder den flydende
Men...
Om natten
Omgivet af stilhed og mørke
Omtåget af søvn og drømme
observerer jeg en grinende olding der råber
"SÅ SÆNK DOG LORTET"!
Og pludselig er det lidt lettere at ånde
Der findes én over systemet