Jeg har tabt dele af mig selv
De ligger spredt over 37 år
Fordelt på flere kontinenter
Nogle har jeg med glæde kastet af mig
En del er skåret væk
Andre er blevet flået ud
og har efterladt sjælen flosset
Èn del er større end de andre
Tabet truede med evig vinter
En blegkold udslukt sol
Verden i alle skygger af grå
Jeg lå ned og bed i græsset
Troede jeg ville visne uden hende
Jeg var for vattet til at ånde selv
Mine usikre ben kunne ikke bære
vægten af det der var mig
Når hun har været borte
dobbelt så længe som nu
Er jeg lige så gammel
som da hun forsvandt
Tænk hvis hun kunne se mig nu
For jeg rejste mig op igen
og børstede græsset af knæene
Solen havde kun gemt sig
bag en kæmpe sky
Jeg kunne bære mere
end vægten af mig selv
Sommetider besøger hun mig om natten
Hun er ikke blevet en dag ældre
Brillerne er stadig sidste skrig fra 90'erne
Det smittende grin er som før
Kærligheden fortsætter gennem evigheden
Mange dele er siden samlet op
Stykket sammen ligner de
et bedre mig