Slaver af Chronos fortæres af tid
fortæres af faderen i uendelighed
Evig søgen efter visdom og vid
Jævnet af dem der kun søger strid
Altid til rådighed aldrig til stede
Altid ligegyldige lallende glade
Alle mulige udfalds forskellige versioner
Blandt milliarder ensartede kloner
kopier af oprindelige originaler
portrættere alle sig selv som versaler
Fra forskellige stadier søges similære
Frådende voldtages bevidstheden om mere
De kan ikke må ikke kan ik' lade være
Ikke nu, ikke nogensinde ej før eller senere
Flere falske facetter slibes af flere forlorne vindere
Mere af den samme slibrige smøre
Travle med at se rage og røre
Altid ranene aldrig rede
Uvidende om hvad det er de har taget
Liggende løbende legende lidende
Stående gående evigt stridende
Uigennemskuelige komplekse katalysatorers kontakt
Friktion
Matematiske sekvenser Bølger af frekvenser i ubrudt magt
Arme og ben ude af rytme med tidens tand
Storhedsvandvid hos hver en liden mand
Lineære ligninger lader intet tro
Cirkler og buer lader alting gro
I den sidste sorteste time om det rundeste bord
Nettes den sidste stime siges det sidste ord
Når den sidste psykedeliske frugt er væk
Når skattekisten lukkes i med et smæk
Når kaos kræver altings opmærksomhed og kosmos er kvalt
Når intet længere lader sig gøre gøres intet længere galt
Da begynder det hele igen at gå baglens
Alt er for altid nedfældet oppe på tavlen
Ligninger løses i ren reduktion
Svaret findes i det mindste atom
Spejle splintres spænding forløses
Tilbage er lyden af slagende tre
Cirklen komplet når Saturn er mæt
Tik tok tak
Lyden af verden der falder i hak
Tilbage står to med frugten i hånd
Tilbage står to med bevidsthed derom
Slaget tabes for kvinder og mænd
Alt efter hvem der spiser af den
Tilbage i suppen tilbage i sølet
hvem varmes ved ilden hvem får føle
Hvem får stålet hvem finder hjem
hvem skal brændes på bålet igen