Vi skal giftes og være sammen
For det er fællesskabet og kærligheden
der bærer os, menneskeheden
Frem mod livets meningsfulde tilstand
Vi skal holde om og forstå hinanden
I et parforhold med plads til frihed
Opfostre børnene med omsorg og tillid
Tryghed og familieliv
Som selvfølgelig holder
til døden os skiller
En samfundsnorm i et drømmende billede
Lukket inde i en kvadratisk ramme
Men dog skabt af naturlige drømme
Fra menneskets endeløse
forplantningsmekanik
Og når vi ikke gider mere
Når kernefamilien keder os
Når tosomheden og børnelegetøjet ikke er nok
Og vi ønsker at knalde med en anden
Bare fordi det er anderledes
Eller fordi vi er ved at gå fra forstanden
Så flækker vi familien
Kvaser kernen i en nøddeknækker
Splitter børnene imellem os
For nu skal vi prøve at finde os selv
Og unger på deltid giver mere alenetid
Vi river børnene ud af det drømmende billede
Og sætter dem ind i en usynlig ramme
Der krammes og deles og ingen må glemmes
Og for ikke at skuffe eller tabe tiden sammen
Forsøger de at passe ind
Hist og her hvor forældrene er
Og midt i skænderier om dit og dat
Glemmes de laster
som hurtigt puttes ned i børnenes skoletasker
Som skal slæbes imellem de forskellige hjem
Som er så uensartede
at ungerne ingen af stederne passer ind
Men så var vi da i det mindste sammen
I et fællesskab i en kort rum tid
Skidt med det spildte og det savnede
Det var godt og korrekt og samfundsrigtigt
Til trods for at det splittede
Meget mere end det gavnede