Sammen er vi egentlig altid
Og denne morgen hygger vi
Ved morgenbord
Uden ord
Du går for du skal handle ind
Jeg ved du kommer
Snart igen
Min mor
Så sidder jeg og venter
I den lille lyse stue
Du kommer snart
Det er klart
Nu slentrer jeg på stuegulv
Frem og tilbage går jeg
Mørkt er det
Ser jeg
Lydløst bliver det langsomt nat
Du er alt for længe væk
Utvivlsomt
Så jeg ryger en cigaret
12 år og i rygende klarhed
over livets urimelige virkelighed
venter jeg
i frygt
Da åbner døren og du går ind
Tilbage træt og uoplagt
Stadig intakt
Ordløs og rolig
Nu tror jeg, jeg kan sove
Men jeg græder bare stille
En lettelse
Fra en besættelse
Om mor
Om død
Om intethed
Ført til tab af barnlig tillid
Du kom tilbage til en svunden tid
Aldrig mere sammen
I evighed
Forladt