Toget har lige gjort holdt ved Vesterbro. Lørdag eftermiddag og togstammerne er fyldt til bristepunktet.
   Passagerne står intimt tæt. Dem med tasker, rygsække holder vågent fast om låseanordningen. En tyvs arbejdsplads. Utrygheden er åbenlys. Mobilfolket ser ned i telefonerne og lukker verden ude med ørepropper. Fra en fjern bænk, høres lyden af en hjertelig barnelatter. En ærlig, lykkelig og uskyldig latter.

Far og søn. Faderen holder kærligt om sin søn, imens han hvisker små historier i øret på den yderst opmærksomme dreng. Drengens øjne flimrer som en film, han kan se det hele...det kan hans far også.
   Faderen lægger sit hoved på skrå til det hviler på sønnens hoved og sønnen retter sig støttende op indtil han lægger sig ned med hovedet i sin fars skød. Han har et dejligt smil og øjnene lyser af kærlighed og glæde.
   Faderen fører sin hånd om sønnens krop og samler ham ind til sig.

Det er mig der sidder lige overfor og ser det hele.
   Misundelsen stikker til mig, men smilet på min mund tilkendegiver, at jeg er lykkelig glad på deres vegne.
   Nu har jeg set det... en fars kærlighed.