Jeg savner at se dig se kastanjen blomstre
At du sætter røde syrener ved min seng
Din jublende hilsen til de lyse nætter
At drukne i tung hyldeblomstduft med dig
på en bronzealderhøj
Din begejstring over gule mælkebøttemarker
At du, -igen, forklarer mig hvorfor bøgene på Møns Klint er lysegrønne hele sommeren
Din fløjtende dialog med solsorten
At se lyset gøre dig ør og let og hjemme i dig selv
Dine hænder på min krop
Dit væsen i mit sind
Så velkendt, i tryg vidunderlig gentagelse
I evig nytolkning af livet og kærligheden
Oprindelighed i morgenens nye lys
Ja, jeg savner!