2En følelse
Der var engang en eng under mine fødder. Jeg kan mærke græsset me... [...]
Blandede tekster
10 år siden
1Krigerpigen
Krigerpigen drog af engen over · Blandt kløverblomst og kvæg. · I hor... [...]
Digte
18 år siden
1Hvorfor?
Følelser. · Et hav af følelser. · Der er storm. · Kan ikke kontrollere ... [...]
Digte
18 år siden
0I nattens mulm og mørke
I nattens mulm og mørke, med tårevædet blik, · hun sad så stille, s... [...]
Digte
18 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Erica Wyrdling (f. 1985)
Der var engang en eng under mine fødder. Jeg kan mærke græsset mellem tæerne i det mudder, som jeg stille står og synker ned i. Vandet når op til midt på skinnebenet; det er koldt og mørkt, en uigennemtrængelig sort masse uden bevægelse. Kulden har gnavet sig gennem marv og ben og sat sig godt tilrette i min sjæl. Han sidder der på sin trone og skuer veltilfreds over kongedømmet fra sit frosne palads. Jeg kigger ned og prøver at finde vej gennem mørket. Jeg vrikker mine tæer, men jeg kan intet se, og jeg synker blot en lille smule længere ned i pløret. Den vind, der er, fører klamme tågehænder mod mig, rundt om mig, som ønskede de at omfavne mig og aldrig lade mig slippe. De døde siv står og nikker sagte.

Jeg har glemt hvorfor jeg er her, hvor jeg kom fra. Jeg har vendt og drejet mig om efter svar, kæmpet mig frustreret gennem mudderet og sivene, faldet og slidt mig op at stå igen, ledt desperat efter pejlemærker at stile mod. Men landskabet er goldt og forladt; formerne uigenkendelige i tågen, der klæder de små høje i brudeslør.

Et åndedrag udvider mine lunger og jeg slipper det fra mine læber igen. Den sagte lyd bølger ud i stilheden for blot at gå til grunde.

Mine hænder er malet af søle, som selv det mørke vand ikke kunne fjerne. Jeg løfter blikket fra dem mod himlen. Solen er borte, gemt væk bag mure af dis så gamle, at edderkoppespind holder dem oppe. På himlens sølvhvælv svæver ådselsfugle andægtigt i deres søgen efter føde. Selv de er fjerne.

Jeg står stille. Mine øjne lukker i, og det hiver i mig for at synke på knæ foran kuldens trone og hvile min pande mod de slidte sten. I et jag løfter jeg hovedet og søger skræmt efter tegn i landskabet, men der ingen svar fra horisontens udviskede konturer. Som en elskers ånde mod min kind lover tågen mig endeløse nætter.

Små dråber falder fra himlen.
Forfatterbemærkninger
Jeg er officielt raskmeldt, men depression slipper nødigt sit tag. Jeg har sjældent kunne fortælle folk nøjagtig hvordan jeg havde det, for jeg synes at forstå disse følelser i billeder. Min psykolog bad mig ofte om at beskrive hvad jeg følte i simple ord, men det føltes aldrig lige så sandt. At koge en følelse ned til et enkelt ord som tristhed eller sorg er det samme som at kyle et digt gennem Google translater. Noget vil uomgiveligt blive tabt. Dette er langt mere sandt for mig.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 08/08-2014 19:00 af Erica Wyrdling (Wyrdling) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 337 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.