Du bander og svovler
Du drikker og savler
Du længes og græmmes
Du forsøger at glemme
Din naturlige glød
Der sprang ud fra din fødsels skød
Du piver og lider
Du slider og finder
dig selv med en fortidspensel
fra en huletegnings længsel
Der for længst forsvandt
i udtværet blæk
fra dine pensels sidste træk
De hvisker og tisker
De stjæler og lister
ud på din jord
og tager dit gemte mad forråd
Fjerne kolonister
og andre grådige turister
fortærer de sidste knoglerester
Du river og skriger
De bekriger og siger:
"I er dovne og hovne
i må i skærv fordærve"
Du kæmper og slår
Ud efter oprindelsens storhedsår
Du ryster og hyler
Du råber og kyler
dit blod ud for at sige
til alle: "Jeg er himbapige
I har besejret mit land
og fjernet mine fodspor
i min ørkens sand"