Som en orgasme ind i det fortrængte.
Som varmen i dine blodåres mængde.
Lytter du til begærets stemmer.
Du stoler på dine impulser.
Du gisper, du stønner, du befrier
dig fra dine sønderlemmende klemmer.
Som en orgasme ind i det ukendte.
Som angsten du aldrig erkendte.
Lever du nu i den kemiske verden.
Du vil udfriende skrigende realisere
og nedpløjende kvajende konstatere
uvisheden i dit indres færden.
Som en bekræftelse ind i det usete.
Som dybe sår fra den skarpe machete
ligger du på de spedalskes galgebakke.
Du blander den sløvende kemi.
Indsprøjter den dit blods epidemi
af betændte sår over din nakke.
Som klarheden fra din hjernes sidste celler.
Som den bitre gråd på dine fugers lameller.
Vågner du op og er desperat bedærvet.
Så du blunder igen, og forsvinder
videre ned i kemiens
formler af bedøvelsesmidler.
Sovende ind i bedraget.