Natten var kølig hver gang.
Kølig,
så absolut
jeg måtte vente til månen lyste klart
over den sorte blæst.
Kulden er en dræber.
Livsfarlig, hvor end den måtte klistre.
Når først den beslutter at sidde fast,
når den får temperament,
når den sulter enhver varme fra jordens overflade,
for at stikke gennem mennesket i vanvittig smerte,
og fryse dybe frosne skår
i enhver krop, så selv blodet fryses stift.
Men isen i vejret prikker kun få sekunder,
indtil fødderne træder af din karm.
Dejavú Dejavú.
Få sekunder før din vejrtrækning
bringer livets røde te fra min krop i kog,
så dit væsen kan søde til
med gensynets sukker.
For helvede -
bare at kigge på dig,
som du ligger dér og løber fra vores aftale,
med lukkede øjne og savl på læben.
At vække dig nu, ville være en forbrydelse,
hvis nogen så mig suge liv i dig,
med blide kys på din hals.
Nat efter nat gled tungen over din hud,
og skar smil på dine læber.
Hver eneste fucking nat,
smilte du
så absolut,
hver gang.
Du ved -
tungespidsens kilden
i en fuldstændig
rolig
bevægelse,
blidt imod øreflippens smidige gummi,
foldet ud med samtlige smags nerver
på din hud,
i en urytmisk chaché
med min vejrtrækning.
Du ved
når jeg stønner min liderlighed i dit øre,
så det kilder i hele din krop,
der kun nødtvunget
giver slip
for at stønne med.
Når du giver slip.
Helt slip.
Når du tillader dig selv at være kvinde,
ikke spilder ligegyldig tid,
på tanker en rigtig kvinde tænker,
som hun ikke burde turde,
at tænke.
For helvede,
Jeg ved jo godt, du har født en baby.
Ser godt det ar det gav.
Men hvor nyt bliver skabt er livet bedst,
som at skabe,
lige dét sekund, liv blev levende.
Jo, dine bryster kan klemmes i min hule hånd,
og du kan se dine tæer fladt på din ryg.
Du er tynd, sover med halvåbne øjne,
savler i søvne.
Du spiser på en dag, hvad en mand æder på to.
Dufter svagt af sved,
under armhulens stikkende duft af morgen deo,
efter lange dage hvor din elskede baby,
har krævet al opmærksomhed,
og suget mors appelsiner til aflange figner.
Men allersmukkeste Gry,
selvom alle tankerne blev tænkt, så længe før de tænkes -
fra tankens allerhemmeligste skjul, mellem frygtens tanke
der elsker at tænke, og kærlighedens kærlighed for det kærlige
som giver slip for sin elskede -
er de alle væk, når først vi ligger tæt.
Jeg ser det.
Min allermest fantastiske kvinde, ved du ikke
at jeg ser det?
Forstår du ikke hvordan kvinden foldes ud,
til det smukkeste
af alt der er smukt i verden,
når hun tillader sig selv
at være kvinde?
Tror du ikke jeg værdsætter og gemmer,
hver og én af de nætter,
din krop stod nøgen,
hvor du så mig
som et spejl?
Når dine kys blev mine,
jeg stønnede din stønnen,
nætter din sjæl stadig
var en ung pige i en kvindes krop.
Med livets bekræftelse malet,
som en silhuet
i pigens generte sind,
for langsomt at fordufte
i kvindens liderlighed, og tilladte nydelse.
Tiden der smeltede mellem vores våde fingre,
tiden
vi grinte af den første gang, du prøvede at have den i munden,
den tid du stadig havde en busk på trekanten, og p-pillen var kondom.
tiden,
der har slået sine taktfaste slag for at slå hårdest
nu det blev os igen.
De andre ved ikke hvordan verden føles,
når alt man har
er hinanden.
For de har altid sig selv,
først,
før noget andet,
både kvinden og manden.
Hvorfor skal alt det evige smage,
som det gør i deres verden
af evighed kun for en stund?
Det evige
indtil næste evige
går igang
som de mener, at det bør?
Lad dem lyve,
for sandheden slår skår i deres øjne,
og det gør ondt.