Kvindens kjole
over hendes smil
sidder stramt og smukt
sidder helt præcis
Stoffets blanke krøl
kilder stolthed i kaos
den følsomme viser svaghed
siger de som er fyldt med løgn
At stå ved sin natur
som kun kvinden kan
stående foran spejlet
drømmen om
det evige land
Kys mig siger hun
og blinker med vipper
sæt min krop
på det kolde bord
Tryghed bliver fundet
hænder bliver bundet
ingen kærlighed
kun dyrisk smag af safter