Mit blod.
Det røde løber ud ad kroppen på mig,
langsomt,
glider i regnen og sejler på blæsende sø i rusende storm,
af mine arme.
"Mit eget private Helvede"
som jeg kaldte sangen.
Den sidste.
Den der synges
når jorden kastes på støvet i regnen
i den stormende blæst,
den bidende kulde
i det kolde mørke.
Den sidste.
Svanesangen.