Så fik wi wor swømmehal tebåg
det fejrer vi så mæ kaff' å en smokåg.
Å så så flot den er bløvven!
Det er en skam der æ er flir dær er inn å prøwen.
Det hår altså wot en lång tii å vent.
Æ swømtaw hår wot lånt hæen å hent,
men a ka godt mærk' po mæ siel,
at a er bløwwn ringer.
Det er som om a æ hiel
ka sik hva æ klok er der hvor den henger.
For mæ sijer et uk som den æ bløvven møj menner.
Der æ oss lawe om på banern,
no er vi mænner i sam sie som damern.
Po den nån sie er de ong raketter!
De svømmer omkap som stafetter.
Det ær hiel vild så stærkt det goer!
Mi træning kommer æ derop i oer!
Mæen, det er lidt svært for nuen å find uk å,
hvornår det er vi må go i æ vånd.
Viktor å Ejner fik Marie yw på,
så kaet nok vær der bløw løwt en hånd,
å en klår beskejen kom uk o henner mond.
Å forleden så kam de tow slet æ.
Det gjow Marie heller æ.
Så er di nok bløwwen tawn i skuel ijen, mjent vi.
Mon di så ka lær å opfør sæ ornli!
Det er godt nok sej nær de i den åller
æ eno hår fåt æ lær. Det er da noller!
A hår heller aller ku forstojen,
hva djær svømmen gik uk på,
for mjæst o æ tii stor de som fortojen,
å snakker mødt i æ bassin så,
som tow fejlplacier fyrtårn mæ hænder,
stor de i det kåel vånd å hakker tænder,
for arbe for æ warm, det sikker man sjældent de gjør.
Så møj fjæt hår de hæller æ, te det ka blyw te en pund smør
Mæen de må no godt nok ty te rømning
nær te Ingemann han svømmer si baglæns torpedo-svømning!
Så blywwe de altså sejlet i sænk,
hves æ de fløtter sæ om po æ bænk.
Damern i det stuer bassin, hår også en onderlig måde på djer svømmen.
Hæn ve trappen er dær en snakken å en rømmen.
De stor å kagler å håller "fagli møe."
Det ær wes nøj mæ opskrøwter på kager der er for søe.
Å nær så de æ bløwwn så kold te at djær tænner,
hakker så møj de ajjer æ ka forsto dem,
så kaet vær te det hænner,
te de svømmer hastig en par længder hen
så vi ajjer æ we å dron i djær kølvandsbølge,
hves vi prøver på dem å følge
Te sidst goer vi eend i det varm.
Å, hvor æert godt te vå knogler.
Vi blyvver varme godt igenneml, mæ det sarm.
Det er lie så det sønger i hude som smo fowler.
Ajs, han er hiel salig nær han fo lov te å leg i boblern,
mens de ajjer på luftbænken tænker på kartoflern
te djer awtensmad mens de sedder å fisern å,
å kigger lidt på djer fødder å en enkelt tå.
Men vor hjælpere hår jo selvfølge også travlt nok
mæ dem der gjern vel nøj.
Det er gue te dem mæ stok
de ka blyw hjælpe mæ æ tøj.
Som nøj nyt er dem vanstroler hær.
Det er æ nem å kom te. Der stor ålti nuen dær.
Man ka fo si maveflæsk skubbe hiel om på røggen!
Der blywwe også snakke, der er møj hyggen.
Man blywwe så slank når jen kigger nier.
Det ær båre skamle, te det falder tebåg nær vi goer op ijen.
Te sidst slutter vi i saunaen en tur.
Det er så gue te wos. Det ær nøj der dur.
Det er dær vi mænner fo orne verdenssituationen,
diskutirer bygningslicitationen.
Det var der moski nuen der ku lær ledt å.
Svømning og snak te hver sin ti...nå!
A wel gjern ijen i oer,
sæj en stur tak for den hjælp vi foer.
For det te I blyvver we å ka hål wos ud,
nær vi kalder å sender bud.
Tak te Marie at hon stadig gidder ta dem i skuel,
som hår behov for det, å helst vel sed i skjul.
Ka I åll sammen ha en guer yuwl.