Vi har fået et sår,
det er dybt, helt ind i sjælen det når.
Tænker jeg på det, er det som om såret rives op,
det gør ondt, vore følelser bløder, jeg siger stop.
Vi gav dig tillid og andre ædelstene.
Hvad gik galt, da du fik lyst til at mene,
at livets færdselsregler ikke altid gælder,
at tro det, er som at sætte fælder.
Det gør mere ondt at blive slået af venner
end af ens fjender.
Det vi gav dig
brugte du mod mig (os).
Om vore sår vil heles, om det giver ar,
derom afhænger meget af dit svar.
Vi kan alle gøre forkert, men...ærligt.. fortryder du?
Vi synes beslutninger er svære nu.
På Bjergets top, under himlens tag
funderer jeg over denne sag.
Hvor gør det ondt, for vi holdt jo af dig.
Hvorfor skulle du gøre det mod os, mod mig?
Hvad gik galt da du fik lyst at overtræde.
Ved du hvor mange der brugte øjnenes væde,
til at fortvivle over det der skete,
handlingen, der ud af fællesskabet ledte.
Jeg ville ønske vi kunne dig rumme.
I dag skal vi om det summe.
Kan vi, de andre, Bjergets omdømme, holde til,
at tro på du det bedste vil.
Tilgivelse er godt for os alle.
Det er en balancegang, nemt at falde.
Nødvendigt er det med ny tillid at vis'.
Den er skrøbelig som tynd is.
Tør vi!...smerten er der stadig!