Ronjamusical'en er ovre for i år.
Måske efterlader den i dig et sår,
der i hjertet gør ondt fordi,
det var sidste gang, nu er det forbi.
Jeg er oplevelsen, det usynlige der er til stede,
i teatret, hos alle på hvert et sæde,
der har overværet jeres skuespil, musik og sang.
Jeg er den følelse, der på én gang
kan få mennesker til at le og græde
alt efter hvad I, på scenen vil kvæde.
I gav mig gode muligheder for at røre ved hjerter
når Ronja's jubel eller røverens smerter,
var så livagtige, at tilskueren levede med,
som var de selv på rette sted.
I har fået folk til at være muntre med de glade,
føle sorg med dem, der kom til skade.
Da fik jeg, oplevelsen, gode kår at arbejde under.
Er I klar over, der i salen sad kunder?
Der ved at se jer spille,
gerne på Bjerget ville?
Jeg ved om en der til Bjerget kørte
uden at vide hvad det medførte.
Han var overbevist om V. Thorup er sagen.
Efter stykket var stolen limet til bagen!
I jeres måde at leve med på
blev oplevelsen af det han så,
sig selv på Bjerget som elev
er nu det, han helst så det blev.
Over 700 mennesker har set jeres engagement
stige for hver gang torden og lynild sagde bang!
Hver enkelt af jer, fogedknægt som heksefugl,
danser, rumpenisse og grå-dværge i skjul.
Lys og lydmand,
tågefolk med deres vand,
musik og korsang,
toner ud fra den flotte gang.
Alle var I lige nødvendige brikker
Jo I er så, se jeg nikker,
for hvad var skuespillerne uden jeres medvirken
og hvad var I uden dem, Ronja og Birk'en.
En STOR tak skal lyde til jer alle
fra den mindste rolle, til Per den Skalle'
Oplevelser i 700 tal
blev båret ud fra vor teatersal
og spredt ud over vor egn
Jeg håber og tror, det giver gode tegn.