På den gule glatte aftenhimmel
tegner tagenes sorte skorstenstårne
følsomme figurlandskaber fjernt
bundet sammen af truende antenner,
inde i stuen daler kakkelovns-
varmen bedøvende sløvende ned
fra loftet mens Carl Nielsens femte
marcherer langs væggenes hvide flader,
tanker ude af takt og med fejlfar-
ver kryber rundt langs fodlisters
fint forudsigelige fremfø-
ring for at forme fragtale figurer,
skumringslysets stilhed siver siver
i ulige kampe mod tonernes
voldsomme voldsomme voldsomme enkle
foranderlige færden og forsvinder
dryppende dystert i dagligdags dun-
kelhed dunkende tonernes farver og aften-
stjerners afmagt i tagrenders tristhed
og fortæller om fryd og forandring
i fremgang og ikke om fortidig frem-
tid; men kun om uudslukkelig tro på for-
andringers nutidige fremtid og fornuf-
tens uudtømmelige skatkammer
i fantasiens fantastiske hav af
utæmmelige utænkte utrolige tanker
gamle gamle gamle gamle nyskabte
tanker opstår som ubrugte tider -