han har brug for en ven
på metrostationen summer aftenen
i mørkt overtøj
og rette linjer
amagerbro
verden ligger i forfald
mursten for mursten
falder facader om ufo kiosk mens
fugten æder sig vej gennem centeret
de kolde grader er kommet for at blive
og lyden af dagens forbandelser
slår ham som slud i mørket
sort går aldrig af mode
og hvis blot han kunne gå tilbage
til den vejrtrækning han aldrig tog
til tilbuddet i Irma og det blondede undertøj
der nu ligger hengemt i skuffen
han har tape om lungerne
skosålerne kender deres vej
blomsterhandleren sælger ti roser for halvtreds
en banjospiller med råd under huden
nikker muntert
og sætter jingle bells på repeat
han tager sprittuschen frem
skriver hendes navn
på pølsevognens hvide plast
bagefter trækker han
bukserne ned og urinerer på det
han er tredive år men holder stadig
"slidstrækt materiale" tænker han
og vender tomhændet hjemad