det er nat
vi hænger i overturen
småkonfuse efter dagens duft af cedertræ
se barnet sover
mens birkes drysser ned fra loftet
stryger blidt mod din hud lægger sig
i smilerynker kan ikke
lade være
her blandt cikader
lever vi dæmpet
sammenvokset
i blød unison
mens drømmebussen spiller med på melodien: tusindkunstner
jeg kender dig
lad verden viltert vokse
gråd og nælder skraber mod ruden
hvisker til os om dagen der kommer
med plasmaskærer
lykkeglimt
og rust i alle led
hvor bønnerne brydes
og skaldede mænd
pisker sig
gule og blå
i bare begejstring
ingen er så tabte som vi