To æbler fra haven
bringer jeg med mig,
et til os hver om lidt.
Udvalgt med omhu
og kærlige tanker
friske sprøde søde
perfekte, fuldendte!
Skønt jeg er Adam,
byder jeg dig Eva
det blankeste æble.
Slangen er i brystet
brændende længsel
tier forventningsfuld.
Kolde konventioner
kan knuse kærlighed,
kærlighed kan knuse
kolde konfrontationer.
Dine klare øjnes glans
læbernes blide smil
fra din aller første bid,
dit duftende lange hår,
Solen falder på dit bryst.
Også jeg smager nu
med nydelsens musik
smiler med drømme.
To sprøde, saftige
røde sommeræbler
brydes helt synkront.
Frit frem flyder
imellem os begge
begær og passion.
Vore blikke
får sjælene fri,
rummet svæver
tiderne går i stå
kyssene smager
så sødt så smukt
som sommerens
rødeste æbler.
Vi to,
Adam og Eva
forenet fornyet
i begærets frugt
tidløsheden selv,
slangen midlertidigt
udelukket fra haven,
vores Paradis -