Jeg savner dig
din evige systematiske nedbrydning
dine tomme, triste ord om kærlighed
en kærlighed
du ikke kender
og aldrig
kan kende.
Savner min higen
efter at tilfredsstille dig
få dig til at opgive krigen
være som i mine drømme
dine grågrønlige øjne
gør mig bange
for mig selv.
Du var et væskende sår
altid behandlingskrævende
jeg vaskede og forbandt
uafbrudt i bevægelse
nu er såret kun skorper
mine fingre sitre efter
at rive det op igen.