Der er blod i mine trusser. Meget lidt men nok til at give mig angstens bankende hjerte. Jeg ved at det går galt igen. Turen til lægen videre til sygehuset. Lægen forsøger at spille medfølende mens han scanner mit hemmelige indre. Der er ikke mere liv. Det har været stoppet længe.

Han siger at jeg bare skal tage hjem og lade naturen gå sin gang. Desorienteret gør jeg som han siger. Har ikke kræfter til at modargumentere men føler at det er helt forkert. Hvorfor beholder de mig ikke...putter mig i narkose?

Arriverer til et smerte helvede. Alt inde i mig er kaskader af brændende knibende rivende flående spidse syle som hiver og borer.

Propper mig med painkillers...føler en aftagen som hindrer mig i at hoppe ud af vinduet.

Morgen, et let løft. Mærker "noget" mellem benene, som en blød gummibold. Går på toilettet, "det" falder ned i kummen. Venter 3 timer med at trække ud. Mit lille døde foster, som en gummibold...har jeg skyllet ud som et stykke brugt toiletpapir.