Det bløde, blide lys bredte sig,
skabte ro og dybde i rummet,
gjorde os alle smukkere
for hinanden, umærkeligt.
Tjeneren tog menukortene,
samtalen venlig interesseret,
drueduften fra glassene
formildede tankerne.
Bordfordelingen tilfældig,
måske intuitiv, ikke ligegyldig.
Hendes blik holdt ham fast
hen over det pyntede bord.
Distraherende var det,
også hendes lår på stolen
i den dybrøde nederdel,
Georg Jensen-halssmykket.
Han hørte ikke længere
deres dybe samtale om
kloge og vigtige emner,
svævede vist nærmest.
En ud af kroppen oplevelse,
fornemmede hende fysisk,
dybdeinhalerede duften
fra det lækre, blonde hår.
Alligevel styrede de sig
gennem fire retter med
vin, café-latte og viise ord
med tynge og indsigt.
De fulgtes fra bordet,
valgte den langsomme
tæppebelagte trappe
til tredje og blev stille.
To par brændende blikke,
ti blidt flettede fingre;
om de lod kyssene komme,
døren ville lukke bag dem.
En verden ville skabes
af den uberørte skønhed,
en verden ville fyldes
af forargelsens mørke.