Jeg skriver, da jeg i de senere år, er begyndt at få mere og mere tid til overs. Jeg vil ikke sige, jeg er sortseer, men i disse krisetider ved man aldrig, om man snart står helt uden arbejde. Det til trods for, at jeg har kunder i hele landet og dermed mange døre at banke på.

Det er bekymrende, hvor ofte jeg efterhånden møder en lukket dør eller en undskyldning for ikke at lade mig komme ind. De mest anvendte er: "Vi skal ikke have noget i dag." Eller "Vi har desværre ikke tid i dag." Det er her, der skal handles hurtigt, stikkes en fod i døren, og træffes en aftale. Noget jeg aldrig ville have gjort tidligere, men det er nye tider og man er nødt til at følge med. Men jeg bliver skuffet, når man har lavet en aftale og tror alt er i sin skønneste orden og møder op på nøjagtig dato og tidspunkt, og alligevel passer det ikke vedkommende. Som nu forleden dag, en dag jeg havde glædet mig meget til, for det havde været svært at få en aftale i stand med den skønne rødhårede på 8. sal. Allerede da jeg opdagede, at elevatoren var i stykker, og i stedet måtte vade ad trapperne, burde jeg have indset at det var en uheldsdag. Ganske rigtigt da hun åbnede, så hun helt forkert ud og udbrød: "Gud, var det i dag." For at turen ikke skulle være helt spildt, bankede jeg på døren til naboen. Det gentog jeg flere gange, da jeg kunne høre en del rumsteren inde i lejligheden. Opgav til sidst, men knap havde jeg vendt mig for at begynde nedstigningen, blev døren revet op, og en lille mørkhåret hvirvel styrtede ud. Hun var ved at vælte mig omkuld, men i stedet for den forventelige undskyldning, var ordene: "Flyt dig, jeg har travlt." Det var nu ikke nær så slemt, som den dag, jeg fik beskeden af en tydeligt ophidset mand: "Skrid, eller jeg pudser hunden på dig." Det var bestemt klar tale, men sådan er det ikke altid. Går stadig og spekulerer over de pudsige ord, en nygift mand hviskede i døren: "Det er ikke så godt i dag, svigermor er på besøg."

Som du nok kan høre, er det for det meste svært at passe mit arbejde. Det er som om, folk har fået meget travlt og prioriterer helt anderledes, end jeg er vant til.

Jeg er i tæt kontakt med mine brødre, der arbejder i nabolandene. Vi er alle bekymret over situationen og har talt en del om, hvad vi kan gøre. Jeg er inde på at lave en farvestrålende folder og sende den ud sammen med reklamerne. Tænker det vil være en god ide, men måske vil den bare forsvinde mellem Nettos tilbudsavis og Nyboligs din-nabo-har-solgt-går-du-også-i-salgstanker.

Jeg har tilmeldt mig et kursus i bedre kommunikation, men ellers er jeg tom for nye ideer.

Jeg håber, du vil svare hurtigt og komme med nogle gode råd, for jeg frygter, at jeg er ved at miste grebet. Jeg kunne også komme forbi i overmorgen, bare et øjeblik, hvis det ikke er ubelejligt.

Mvh. Livet.