Når mørkets mulmende samvittighed
kommer forstyrrende snigende
forvilder søvnen sig til Ingenmandsland
Du siger," jeg har gjort dig til den du er"
"og det er godt"
Men er det godt nok?
Graver mellem rødderne
Krasser i barken
Undersøger hver gren, hvert blad
Er træet nu også sundt?
Hvad nu hvis?
Det gjorte var ugjort?
Det ugjorte gjort?
Tankerne vandrer
fredsløse ensomme ud i natten
"Kære måne", hvisker jeg
"Du, som har hørt så mange hemmeligheder"
"Kender du svaret?"
Lyset lander blødt i træerne
Glimtende spejle
betragter undrende skoven rundt
af andre mødre og fædre
Genkender deres hvisken
Jeg troede, jeg var alene