Pludselig bliver jeg ramt af denne skrækkelige hedetur, endnu engang, hvad sker der for mig i dag? Min krop opfører sig aldeles mærkeligt, og det er da ubehageligt ud til alle grænser.
"Er du okay?" spørger min chef fortvivlet. "Ja ja, jeg skal bare lige sidde lidt ned, jeg mangler nok at få lidt væske" svare jeg med skælv i stemmen. "Ok du er godt nok noget bleg og svedig, du må sige til hvis du gerne vil holde resten af dagen fri, bare sig til hvis du smutter, ik". "Ok tak for det, men jeg giver det nu lige en chance" svare jeg ham.
Jeg får mig sat ned på den hårde melamin stol, hælder en glas vand op, og slubre det i mig med begge hænder rystende på glasset.
Men efter en time er det kun blevet værre, og jeg beslutter mig for at tage hjem. Jeg fortæller min chef at jeg kører, og vakler ud til bilen. "Hvor er de skide nøgler henne" vrisser jeg irriteret for mig selv, og da jeg endelig finder dem, taber jeg dem da jeg skal til at låse døren op, "PIS, LORT OG FUCK I MIN MORMOR!" råber jeg frustreret, og er nærmest ved at skræmme livet af en ældre kvinde, som er på vej til senior bowling ved siden af mit arbejde.
Da jeg endelig kommer ud af byen og ud på motorvejen, er det som en stor knude begynder at dreje rundt i min mave. Jeg mærker en svedperle trille ned fra min hårgrænse, og stopper sin tur da den når det buskede øjenbrun. Jeg føler mig svimmel, og burde vel holde ind og komme til mig selv. Men i stedet træder jeg speederen i bund, for jeg skal bare hjem nu.
Jeg får parkeret bilen i indkørslen, og støder tilfældigvis ind i min overbo i døren, "Jamen hej" siger han med et smil. "Flyt dig" siger jeg og skubber ham væk, så han nærmest bliver mast op af muren. "Nå nå, der er nok en der har travlt i dag" hører jeg ham sige inden jeg smækker min hoveddør i.
Jeg er nærmest ved at falde over min egne sko da jeg tager dem af, og frakken bliver smidt på plankegulvet. Jeg løber ud på toilettet, fumler med at få bæltet af. "Argg... fuck, fuck, fuck" siger jeg gentagne gange. Og da jeg endelig får presset mine bukser ned over mine svedige lår og ned til anklerne, sætter jeg mig på kummen og giver slip. Og en skøn følelse suser igennem min sjæl. "Det kalder jeg fandme forløsning!"