Jeg ka' godt li' svenske skove
når verden den er hvid
når sneen dækker hver en gran
så er det langrendstid
Når hvert træ mod himlen tegner
så skarp en silhuet
og sneen gnistrer som krystal
og hjertet bli'r så let
så glider jeg på eventyr
igennem skov og over fjeld
langt væk fra larmen i de by'r
der stænger ind min sjæl
Jeg ka' godt li' svenske skove
når verden den er hvid
Jeg ka' godt li' skumringstiden
med himlens rosa glød
at drikke te i snedriver
og spise Pågenbrød
Jeg ka' godt li' stjernehimlen
uendelig og stor
med stjernelys så langvejs fra
der dog når vores jord
Så føler man at man er til
og ånder af den friske luft
hver dag fra morgengry til kvæld
det er da sund fornuft
Jeg ka' godt li' skumringstiden
med himlens rosa glød
Jeg ka' godt li' grå nuancer
på himlens store hvælv
og snefnugs sagte dalen ned
og is på hver en elv
Jeg ka' godt li' birketræer
der tynges ned af sne
og at gøre holdt ved udsigten
der får os til at le
Og sneen knirker under os
når skiene de glider frem
og hele dag'n gi'r vi den los
og kommer trætte hjem
Jeg ka' godt li' grå nuancer
på himlens store hvælv
Jeg ka' godt li' vindens susen
og ravnens hæse skrig
musvittens sagte pippen gi'r
mig glæde indeni
Jeg ka' godt li' frie udsyn
hvor øjet kan få lov
at vandre horisonten rundt
og kun se sne og skov
Så føler man sig fri og stærk
og tankerne de flyver frit
når man kan klare dagens værk
med store langrendsskridt
Jeg ka' godt li' vindens susen
og ravnens hæse skrig