Da alle andre visned' bort
og dagen den blev mørk og kort
begyndte jeg at spire
Mit lyserøde fakkelskrud
gav lys til mørkets gæstebud
der started' klokken fire
Og alle mørkets mørkemænd
de mødte ganske talrigt frem
fra verdens mørke skygger
Men der på bordet lyste jeg
og alle mørkemænd de skreg
nej hvad er det for nykker?
For alle ved at mørket kun
hvis lyset blæses ud en stund
kan samles og fortættes
Så derfor bærer jeg mit skrud
igennem mørkets gæstebud
så mørket ikke mættes