Fuglene synger deres tusmørkesang,
mens dagen viger for nattens mørke.
Trækker sig tilbage for en kort stund,
et sekund af evigheden.
En lille blå isfugls flugt over mælkevejens flade.
Haste, haste.
Alt skal nås.
Timeglassets sand løber mellem vismandens fingre,
han bor i bjergets mave.
Altid tavs men aldrig stille,
sekundet er hans hjerteslag.
Tik-Tak, Tik-Tak...
Tiden render som sandet i vismandens sprukne hænder,
Lad den ikke rende fra dig.