De gamle billeder genkaldes i glimt
Som flyveaske
Fra en gammel vulkan
De slog omkring sig
Et mørke der gjorde det svært at
Orienterer sig.
Op af jorden steg en lugt
Af forsømte hjerter
En lugt af
Gamle roser
Der krøb omkring næser munde halse,
Sved øjnene til tårer.
Drømme der var blevet ofret
Farverne var efterladte,
Som tavse tilskuere
Stod de omkring
I nattens hvide død.
Et mareridt.
Her sad jeg udenfor min seng
Jeg havde hørt domkirkens klokker
Der slog
Til sindet var tavst,
Til uhyrer
Var krøbet tilbage til deres lyssky boliger
Dagen var mægtig ,og uden ro
Skyerne prædikede regn
Den indre cirkel
Dvæler på jorden
Som noget der er ubrydeligt.
Uden respekt for gamle tanker
Uden tidens vægte
Følte jeg
Alle farver kryber ind i kroppen
Fornægtede de gamle skikke og sæder.
Tingene omkring
Vandrede uden navne
Mistede form.
Jeg skreg, skreg, eder og forbandelser
Til tungen blev flov,
Krøb ud af mit skjulested,
Betragtede min egen fødsel
I slowmotion,
Ledsaget af skrig fra krige,
Fra slagterierne
Fra fabrikkerne.
Jeg er henne ved vinduet
De blodige slagtere er
Velklædte,
Alt bevæger sig,
Bevæger sig.
Et lille barn stopper ved et gadehjørne,
Kigger på slagteren
Hans onkel er slagter.
Han mindes skrigene fra grisestaldene
Det blodige syn der
Vækkes til live
Får drengen til pludselig at spæne
Og efterlade sig
Et plet af bræk.
En indre kvalme,
Han husker de blodige hænder
Der kælede for hans kind.
Jorden er stille,
Det er, som om tiden opløses
En drøm,
Der aldrig blev fortalt til nogen
I barndommen
Fordi den genkaldte en kvalme.
I dag, er der ingen vind
Ude i haven,
Dragen ligger i ro.
Det var som om tiden stod stille,
Som om træerne
Havde mistet lysten til
Leg.
Stilhed,
Ikke et blad rørte sig.
En væsel var stadig aktiv,
Den bar et æg
Mellem tænderne.
Ingen fugle var at høre,
Min lillesøster sov.
Jeg gik ud til hønsegården,
Ingen dyr var at se,
Næste dag fik vi
Stegt kylling.