der er torden i skyen
mørket har lagt sit tæppe over byen
regnen begynder at falde
fra mørket kan man høre døden kalde
pludselig opstår et lyn
jeg fornemmer at se den i et syn
mørket er tæt
og stemmen jeg hører er ikke mæt
jeg kniber mig i låret
med sved på panden og angst i håret
tænder et lys
og mørket trækker sig bort i gys
døden jages bort
og min angst var ganske kort
stemmen mister styrke
og vil ikke mere være en byrde
jeg styrer min angst
døden får mig ikke i sin fangst
stemmen er forsvundet
og over mørket har jeg vundet
men døden venter
og en dag bliver det mig den henter
men først når lyset går ud
vil jeg møde mørkets sendebud