Duerne falder
Duerne falder fra himlen
Som stjerneskud
Svedet af vavittige lyn
Fra en meningsløs krig.
Hyænerne æder de tilsodede kroppe
Gribbene I kulisserne sælger redskaber
Til endnu en krig,
Der lever af faldne kroppe.
Duerne ønskes udryddet,
De stækker deres vinger
Prikker deres øjne ud
Så handlen upåagtet
Kan dræne det sidste blod
Fra de uskyldiges kroppe.
Duerne falder
Duerne falder,
Ikke for første gang
Ikke for sidste gang.
Bag kulisserne drives der handler
I front gives der velgørenhedsbanketter,
Og duerne fordres med
Krummerne fra de riges bord,
Til jagten atter står på,
Gives der krummer
For at fede de magre kroppe.
Der bedes bønner,
Jagtredskaber velsignes,
Hunden og barnet bæres på skødet
Og fotografier tages
Under smil og halløj,
Lænkede er duerne
Afmægtige I sult, I nød
I mangel på ressourcer
Samtidig med
Endnu en kirke bygges
Endnu en koncertsal åbnes
En tronfølge financieres
Med blod,
Det fejres med banketter,
"prominente gæster" deltager
fra alverdens lande.
De fordøjer duestegen,
De deles om vinger,
Ben, bryst og hjerte.
Hvilken fest er det ikke
Med duesteg på bord.
Drømmene bliver farlige
Fantasien
Rider dem som en mare.
Jægerne frygter,
Duer der drømmer, der fantaserer,
Der synger sange om kampe,
Der ændrer
Himmel og gods.
Der drømmes I tavshed,
Men længe varer det ikke,
Så vil fuglene,
Så vil fuglene forstå,
At I jagten
Er alt andet end jægeren byttet.
Så vil fuglene vågne,
Og jægerne vil se, fuglene kommer,
Fuglene kommer,
Fuglene kommer.