Måneder gammelt
Menstruations blod på lagnet
Døde sprut flasker overalt
Tømte til den sidste dråbe
Håb og længsel
Var udgået stjerner
Kun tomheden og smerten
Er efterladt mellem
Reklamer og uåbnede rudekuverter
Ikke et strøg af kvindelighed
var tilbage
kun udtørrede sekreter
på det plettede lagen
med masser af øje huller
der vidnede om armod og afmagt,
fyldte askebære med
kapsler og tomme råb
Hun havde været
en datter
en mor
og spruttens elskerinde
De tomme tykke mørkebrune lag på
komfuret
tegn på at der havde været
sult en gang
men det måtte havde været i urtiden
hvis man gravede længe,
og dybt nok
bagved de aflejringer af sovs
forkullede raster af noget
der engang havde været levende,
bag ved af alle de lag af sorg og smerte
var der engang
en smuk kvinde
med løssluppen latter
og øjne man kunne fare vild i
De tobaks gule lofter
de afblegede og lasede gardiner
savnede al det de var engang
lyse og lattermilde
Bagved al den tomhed
skrammede teaktræsmøbler
og cigaretbrændte tæpper
havde der været liv og tro
Kirsebærrøde læber
sød duftende
høje kindben nænsomt pudret
en skønhed
der ville at gøre
utæmmelige vilde mænd
til drømmende blide æsler
med bægerets frådende skum
løbende ned af deres ufrivillige
ledeløse gab,
hvor var al den magi blevet af
der engang havde bolig i en
kvinde
hvis liv havde fået nok slag
Døren har ikke længer noget
navnskilt
tilbage er der kun et nummer
blandt millioner af andre
anonyme numre der passere forbi
og efterlader et rum
af tomhed og spørgsmål