Af og til finder han sig selv siddende på sengen i sit værelse og han finder sine tanker ude i luften, ej samlet i hans hoved, men ude af kontrol, fanget af den imaginære vind i det lille lukkede rum. De blander sig med den tykke røg der rastløs søger til vejrs, for det er også disse nætter hvor han inhalerer smøgerne hurtigere end den tiltrængte morgenmad efter 12 timers søvn (og det siger ellers en del, i betragtning af, at han er en voksende dreng i en alder af 17 år).
   Og af og til plukker han tankerne ud af røgen og lader dem fylde ham op igen, og han ryster, og han enten a) bryder ud i gråd, eller b) lader hans fingre føre cigaretten tilbage til sine læber igen. Dette minder ham om en sigende replik fra en velomtalt bog som han flere gange havde bladret kedsommeligt igennem; en kvinde, en smuk kvinde, en kvinde der sagde, at hun røg for at dø. Han havde måske samme ønske. Han ønskede, at han havde samme ønske.
   Men så af og til, kun af og til, sniger der sig et par hænder omkring hans talje, hen over hans skuldre, hviler på hans urolige bryst. En mørk stemme der siger, at han skal falde i søvn igen, komme tilbage under dynen og slukke døden mellem hans fingre. Og det gør han så, på trods af, at drengen ved hans side hverken varmer eller trøster hans krop.
   Nogle gange, blot af og til, så lader han sig blive omfavnet af de stærke arme der hev ham fra dybet i hans hoved, de ru fingre der løber hen over guitarens strenge i løbet af aftenens lange timer, og han kysser de læber der påstår, at de forstår ham.
   Men dette er ikke en af de gange. Gadelampen udenfor kaster et blåligt lys ind på hans bare overkrop og hvis han lukker øjnene og glemmer hvor han er, føles det som månelys. Drengen i hans seng glider sine hænder hen over hans ryg, men månelyset fanger hans bevidsthed og efter blot få sekunder opgiver de ellers krævende fingre. Hans fugtige læber lukker sig om den sørgelige rest af den cigaret han har ladet brænde ned mellem sine fingre. Asken på gulvtæppet smører han ud med sin storetå, mens han tænker, at han er for ung til dette. De er for unge til hinanden.