Det er rart at lade vandet
Nej
Det er fantastisk at lade vandet,
At forløse trykket
Og mærke strålen strømme
Ubesværet og konstant
Ramme toiletkummen
Og frembringe smukt skum
Tis og vand mødes i rislende duet
Føre mig tilbage til skovens sagte rislende bæk
mellem store frodige bregner
Mens gøen giver lyd fra sig
Midt i al det alt omfavnene grønne
Jeg er Niagara falls
Og vandets brusen er enorm
En uendelig kaskade af vand
Solens stråler
Bryder lyset i vanddråberne
Og danner en perfekt regnbue
Jeg er saglig
Mig og min stråle
En indre ro løsgør sindet
Lader kroppen gøre sit arbejdet
Jeg er en fontæne
I en lille plads i Napoli
Hvor kvinder og børn
Og gamle kommer for at lade sig
Svale og lutres af vandets klukkende
Strømning
Jeg er roen
Jeg er forløseren
Det er fantastisk
Bare at lade vandet
Som at køre på cykel
En lun sommerdag
Kæden er smurt
Ingen mislyde
Det hele funger
Himmelen er skyfri
Marken er gul
Poul Richard synger ved min side
Om at være fri som himlens fugle
Let og ubesværet
syntes fremtiden at være
som den stråle af vand
der strømmer ud af mig
jeg skylder ud,
lettet
går
og tager fugle sangene med mig