Det er den her tid på dagen.
Hvor jeg bare har lyst til at skrive noget ned
Lige nu har noget sat sig fast, en følelse af komplet frihed og viden fra et større sted.
Jeg er her for kort tid til at fortrænge noget!
Det enkelte menneske bør til tider følge sine impulser, jeg mener.
Hvorfor ikke?
Men nogle gange er altid alt for overvældende.
Og vi springer rundt i hundrede forskellige trætoppe.
Bare for at mærke suset i at vi potentielt kan falde ned. Ned til hvad?
Vi gør alle dumme og onde ting og det helt accepteret.
Vi er så meget os selv som vi tillader os det.
Hvad er der egentlig galt med at græde over livet til tider.
Bare det et vi er her, kan man være utilfreds?
Mange er der af dem og det en skam deres lys er blevet stjålet og at de nu søger mit.
Jeg kan godt lide lys, jeg kan rigtig godt lide lys.
For af og til svæver jeg bort, hvor ingen finder mig - så glemmer man lyset
Man tænker så meget over mørket.
Mørket er vel lige så skidt som lyset?
Det kommer vel bare an på hvad vi fokuserer på?