Undertiden
undervejs
jeg forsøger
øse kærlighed
uegennyttigt
ud over nogen,
som måske ikke
evner eller vil
tage imod
mit hjertes
gyldne gave.
Du mener,
jeg bortøder
min kosteligste
nardusolie
i skammeligt
sanseligt spild.
Døm i uvidenhed.
Min ødselhed
er min egen.
Intet kan ændre,
intet skal ændre,
mit livs essens:
I glæde give,
i glæde yde,
hvad jeg har:
Ikke gods,
ikke guld;
kærlighedens
gave til dig,
fordi jeg kan,
fordi jeg vil.
Om lidt måske
er det for sent.
Kun du kan vide
netop det -