Den af skam nedbøjede fader
luder over bordet.
Det enorme barn venter på næste billede
fra den cyberriale verden.
Når billedet kommer, da vil det enorme barn
skubbe til den af skam nedbøjede fader.
Den af skam nedbøjede fader,
vil da tage det enormes arm,
der er bestemt til at ende før håndens led
og føre denne stump til musens ører og sige:
"Se - hvor er du dygtig."
Den af skam nedbøjede fader ser op på de grå bjerge,
der dækker hans horisont.
Senere vil den nedbøjende skam
trække en hård hvid hud over sig.
Så vil barnet synes mindre.