Det sker, at mit hjerte
forfalder til dit ingenting;
smukke
fordybninger under dine øjne
som jeg troede, jeg havde glemt.
Dine hænder er stadig
de samme
på trods af årene
og jeg længes efter tidligere tider,
hvor jeg ikke ville have problemer
med at kaste mig efter dig.
Nu, hvor der intet er tilbage,
af det Alt, som vi skabte,
vil jeg hellere forfryse
end turde indrømme
at du er manglet.