Uendelige små dråber af skam
Hvirvler ned ad Amagerbrogade
Farver byen sort i gråt
I de stille sommeraftener
Dråber i forskellige nuancer
Der så nemt kunne blandes
Blive til smukke regnbuer
I de stille sommeraftener
Men skammen holder dem adskilt
Som ved et nærmest magisk inferno
Vrider de sig imellem hinanden
Uden at røre.
I de stille sommeraftener