Degenereringen,
en sanseløs rejse til mit indre
lys
over tid
skal jeg'et opløses
og styrkes
til holdepunktet er fundet.
jeg er stille til mit næste momentum
er rullet ud
til mit præludium
er overstået
og jeg folder mig
i flor af fuld
til farver og glæde
som en fuglen Fønix
en sandhedens markør
med sine neon farver i mørket
lyser hun op for mig om natten
og giver mig liv
til kl 07
hvor kvider
igen elsker mine tanker igang
før ædruelighedens, samvittighedens, nutidens
sandhedsrus rammer mig
en søndag iTechnicolor virkelighed i grå november.
Lyde sumper
når jeg går
i tanker
lys omsluger mig
når jeg lægger mig ned
i seng
i nat
i selskab med mig selv
og horisonten
og spøgelset
i min stemme
Jeg er fuld.
Fuld af uvidenhed,
Fuld af øl,
Og fuld af humør. Jeg er
En explosion af virkelighed som rammer solen når jeg igen står op en mandag morgen,
fuld af moral.