Jeg gemmer mig genert
blandt fugtige frakker
øjne i drømmeskær
og balstyriske kinder
bare et sidste glimt
af dig
lover jeg mit dunhamrende hjerte
Du sidder lige der
bag mig
"historien" siger læreren
men verden presses sammen
i min halskvælende stemme
når jeg låner fra heltene
og prøver at få sagt
"hej"
Hos bageren samler vi relationer
ingen aner mit flaskegrønne håb
hånden sitrer i sit hvil
nær din
med blues i blikket fanger jeg dit
blodet bruser et tusind sekund
alt er intet
i dit ligegyldige smil
Din cykel står ved naboens port
det gør den nu
hver dag
jalousiens ve jager vildt i mit sind
letsindigt af Amor at skyde sin pil
på skyndt
rusens ild fødte en istid
i kærlighedens vår