Du ligger på gulvet. Skærer tænder og stikker en snavset hånd ned i dine bukser. Du sover nemlig med tøj på. Du mumler "skøre skid," mens du piller. Eller hvad du gør.
   Omkring dig snor et tæppe sig, spraglet og fnugget, som et svedent landskab. Din ene fod stikker udenfor og gennem et hul lufter storetåen sin sortrandede negl.
   "Hvorfor ligger du der?"
   Det svarer du ikke på.
   "Hvorfor ligger jeg her ? Et fremmed sted?"
   Det gør ondt, når jeg taler. Det gør også ondt, når jeg rører mig i den smalle seng.
   Dynen dufter og solen skinner gennem ruden.
   Så luk da øjnene op, mand. Og munden.
   Du udstøder et grynt. Hånden glider op i det uglede hår.
   Du vender dig og prutter.
   Jeg kvæles. Jeg lider. Jeg skriger.

Mens en dør går op og en tyk kælling i hvidt glor på os, borer jeg mig ind i dine blå øjne.
   "Snavs og ...", gisper jeg frem.
   "Du skriger, så man ikke kan sove," mumler du.
   Blå brønde af angst suger mig til dig. Din hånd lægger sig uroligt på min pande.
   Det gør lidt mindre ondt nu.