Det er en af de aftener.
En af de aftener, hvor enhver saxofon der gider, kan blæse om drømme, savn og liderlighed, på en måde så alle må stoppe op - trække vejret - og tænke; Det er en smuk aften.
En af de aftener, hvor vi betragter glasfacaderne, og hvor det pludselig går op for os, at vi slet ikke kan huske, hvordan havnen så ud før Den Sorte Diamant, og Operaen, og alle de nye kontorbygninger, som så slet ikke er så nye mere.
En af de aftener, hvor vi spiser os mætte i rødspætter med gyldent smørstegt skind og nye danske kartofler, og drikker fadøl sammen med turisterne i Nyhavn, og bliver småfulde og hører tonerne fra en gylden saxofon og tænker; Det er en smuk aften.
Du ved, sådan en aften, hvor august stadig føles varm på den sommerbrune hud.
Du ved, sådan en aften, hvor lysene i Tivoli er ligeså magiske som dengang du var barn.
Du ved, sådan en aften, hvor pigerne fniser, drengene brøler og ingen kan tænke ord som, mandag, arbejde, ikke-arbejde eller krig.
En af de aftener, hvor guitar, bas og trommer bliver et, og raser sange om frihed, lighed og mere hash, så alle går i ekstase og stopper op - trækker vejret - og tænker; Det er en smuk aften.
Det er en af de aftener.
En af de aftener, hvor vi går tur langs voldene og Christianshavns kanal, og går gennem byen og blandingen af lys fra strøgbutikker, gadelamper, daggammel sol og en helt ny måne.
En af de aftener, hvor vi står stille på Dronning Louises og tæller svaner og ser på nyforelskede par, og en sidste stribe lyserød himmel over Nørrebrogade, og diskuterer - for Gud véd hvilken gang - hvad pigen fortæller den forstenede dreng med hænderne på sine kinder. Du foreslår altid noget nyt. Jeg holder stædigt fast.
Det er en af de aftener.
Du ved, sådan en aften, hvor der er minder omkring hvert eneste hjørne af byen.
Du ved, sådan en aften, hvor jeg fortæller dig om dem. Igen. Og igen. Og igen.
Du ved, sådan en aften, hvor jeg elsker dig stærkere og voldsommere, end dengang du var sytten og jeg var enogtyve.
Du ved, sådan en aften, hvor jeg udmærket ved, at dú ved, at jeg udmærket ved, at du elsker mig mindst lige så stærkt og voldsomt.
Og derfor, du ved, på sådan en aften som i aften
klemmer jeg bare din hånd og tier helt stille.