Og jeg ser himlen; svimlende blå, som et uskyldigt barns smilende øjne
En blød pensel, stryger fjerlette skyer over det blå
De strækker sig, lange, hvide, grå og violette
Solen er flydende guld, som langsomt flyder i skjul
Putter sig trygt mellem varme og bløde puder
En kølig rude mod min pande, og dæmpede stemmer
Stemmer der flyder sammen med musikken
En monoton summen som jeg hører, men ikke hører
For mine øjne blander guld og skyer og himmel sig
Jeg får lyst til at grine - højt og højt og højt
Solen forgylder alt, gør det smukkere - også jeg
Det flydende guld drypper ned over græsmarker og træer
I vinden nejer stedsegrønne græsstrå for Lyset
Her får min sjæl ro, min ånd vinger
Jeg flyver væk, forlader mig selv et kort sekund
Jeg hører ikke, ser ikke - jeg er bare
Det er simpelt. Jeg tænker, men tænker ikke
Ønsker at du vil møde mig her, at du vil se hvor højt der er til himlen
At der ikke er en eneste klaustrofobisk begrænsning
Tanker og ikke-tanker flyder som floder langs rabatten
Der er mørkere bag os. Mørkere men ikke mørkt
Lyse og mørke nyancer, blander sig med farven af en erfaren mands mørke øjne
Farven af øjne der har set
Mine øjne er grønne, og jeg har set, men jeg har ikke set
Jeg er ung og vil ikke indse, derfor ved jeg ikke
Men jeg ved alligevel