Dine ting blev hastigt samlet sammen
Trusser, taske, tandbørste og nogle sko.

Du råbte af mig, kaldte mig svin
Flere gange, højere anden gang end første.

Bordet blev væltet, den ene stol knækket,
Da du fik nok af os, af mig.

Et øjeblik stod du stille ved døren,
Undersøgte mig, tjekkede om det var det.

Du åbnede døren og gik ud,
Jeg kunne se at du græd.

Ville ønske at jeg kunne redde alt
Det vi havde og det vi lige var ved at miste.

Kæmpede forgæves, vidste det ville ske.
Så uvejret før alle andre, og før dig.

Så din ryg blive rank, da du vente dig om
Og gik med stive hurtige skridt.

Væk fra mig
Væk fra os.

Der blev stille, larmen forsvandt
Kunne høre mit hjerte banke hårdt

Var det rigtigt, var det forkert?
Hvor ender regnbuen?

Skriver på mit sidste vers
For eventyret er slut.